Korshavn-Avernakø

SYDFYNSKE ØHAV

KORSHAVN-AVERNAKØ

DÆMNINGEN OVER DREJET

 

UTM32: N 6097662, E 582486 - Ref.nr.

 

Avernakø består egentlig af to øer, Avernakø og Korshavn, forbundet ved Drejet, et lavtliggende område, som blev overskyllet ved storm og højvande. Ofte kunne det ikke passeres, og andre gange måtte man bære cykler mm. igennem på grund af vand og sten.

Fra juli 1937 anlagdes som beskæftigelsesarbejde en 700 m lang dæmning med vej over Drejet, og den indviedes 5-12-1937 i snefog.

Entreprenør var Carl Nielsen, Fruens Bøge, som i sin entreprise-fortegnelse betegner arbejdet som:

Dæmning og vejanlæg, Avernakø 1937-1938, 5.400 m³.

 

Langelands Social-Demokrat nævner, at der er tohold-skift med 25 mand på hvert hold. Dette kunne tyde på, at der har været anvendt tipvogne og (motorlok?), selvom der ikke fremgår noget af de fundne kilder?

 

Kommentarer modtages gerne!

 

KORSHAVN ANLÆGSBRO

 

UTM32: N 6096994, E 584116 - Ref.nr.

 

Et ældre postkort antyder, at der har været et spor på anlægsbroen, før dæmningen til Avernakø blev anlagt. En ny bredere mole uden spor er dog bygget før 1939.

 

 

AVERNAKØ STENBRO

 

UTM32: N 6099xxx, E 579xxx - Ref.nr.

 

En anlægsbro skal have ligget på nordvestspidsen af Avernakø omkring 1900. Broen omtales i flere af datidens aviser, som alle refererer til Faaborg Avis som kilde. Det angives også, at der tilsyneladende var motorlokomotiv.

Nærmere oplysninger om ejerforhold og tidsperiode er ikke fundet, ligesom heller intet om det nævnte lokomotiv.

 

28-5-1900 - ÆRØ AVIS

Notits:

'Rallesten'. En større virksomhed har ifl. Faab. Av. i denne tid taget sin begyndelse på Avernakø ved Faaborg, idet et konsortium fra Ærø har begyndt at udskibe det såkaldte 'ral' (små rullestene) efter en større målestok.

På øens nordvestlige hjørne har havet i lange tider opskyllet store dynger af den slags skarpe grus og småsten (af samme slags, som findes langs Drejet mellem Marstal og Ærøskøbing), særlig værdifuldt materiale til betonstøbning. Disse lå i dynger så at sige upåagtede og ubenyttede hen. Nu og da kom der vel småskuder efter last; men det gav ikke synderligt udbytte for ejeren. Taksten for en ladning var 1 kr. Hvis ejeren ikke var nærværende, når en skipper tog sin last, så beholdt skipperen viselig sin krone og sørgede for at komme afsted hurtigst muligt.

Ejeren gik fra gården af armod, og der kom en ejer, der bedre forstod at forvandle de store stendynger, om ikke just til guld, så dog til sølv, idet han for et tidsrum af 15 år har bortforpagtet dem til ovennævnte konsortium for en pris af 2 kr. 25 øre for hver kubikfavn, der borttages.

Konsortiet har nu slået en stor bro derude med jernbaneskinner, tipvogne, lokomotiv (motor) osv. til transporten fra land ud til skibene, der så gå ad Tyskland til. Foreløbig skal der kun arbejde en halv snes mand daglig, men når forretningen kommer rigtig i gang, kommer der flere i virksomhed.

 

Siden er sidst rettet

10-10-2015