Drejø

SYDFYNSKE ØHAV

DREJØ

DREJØ ANLÆGSBRO

 

UTM32: N 6092061, E 591845 - Ref.nr. 95.01

 

Drejø Anlægsbro tilhører I/S Drejø bro og havn, hvis interessenter er de fleste beboere på øen, og ligger på sydøstsiden af Drejø i modsætning til den oprindelige Drejø havn, som ligger (lå) i en vig på nordsiden af øen og var plaget af tilsanding. Vanddybden var svingende og tillod ikke større skibe. Den nye bro blev anlagt ud til dybere vand ved sejlrenden mellem Svendborgsund og Ærøskøbing.

Den oprindelige bro på sydøstsiden blev anlagt 1905-06, men udvidet 1932 med et færgeleje på siden af hensyn til indsættelsen af en bilfærge fra Svendborg. Færgeleje, dæmning og vej blev udbygget 1952 på grund af den øgede trafik.

Oprindeligt var der 600 mm troljespor med vigespor på midten, men dette blev fjernet i forbindelse med ombygningen 1952, som formentlig blev foretaget af entr. Chr. Nielsen, Nordskov, som tilsyneladende fik overdraget sporet.

 

Uddrag af licitationsbetingelser for

Udførelsen af Arbejderne ved Anlæg af en Dampskibsbro på Sydostsiden af Drejø:

 

Arbejderne omfatter opførelse af en ca. 460 fod lang dæmning med stensatte skråninger, hvilket fortsættes i en ca. 200 fod lang, åben pælebro, der slutter til den egentlige dampskibsbro, som består af en i en ret vinkel bøjet stenfyldt mole med pæleindfatning. ....

Dæmningen udgår fra stendiget på land og føres i sydøstlig retning i en længde af ca. 460 fod og indtil en vanddybde af 3 fod. .... Dæmningen dannes hovedsagelig af jordfyld, som entreprenøren lader opgrave i stranden på et nærmere anvist sted ca. 200 a 300 alen fra dæmningens anlægsplads. Den opgravede fyld skal være fast fyld. ....

Den åbne pælebro skal have en længde af ca. 200 fod med en bredde mellem rækværksstolperne af 6½ fod. Broen understøttes af 9 pæleåg med en indbyrdes afstand af 20 fod fra midte til midte, foruden et landåg, der anbringes i jorddæmningen. ....

Dampskibsbroen opføres .... som en stenfyldt mole indfattet af 9"/9" fyrrepæle nedrammet lodret mindst 8 fod i grunden ....

Sporet, som skal begynde inde på land ved stendiget og føres ud over dæmningen, pælebroen og hele dampskibsbroen, vil få en længde af 865 fod foruden et vigespor på 70 fods længde. Hovedsporet skal anbringes på midten med en sporvidde af 60 centimeter. Vigesporet skal anlægges på det sted, som er angivet på plan 2, og forsynes med to sporskifter. Skinnerne skal være af stål og have en vægt af 6,77 kg pr. meter. Over dæmningen og dampskibsmolen spigres skinnerne på langsveller af 6"/6" tømmer, der hages over tværstrøer af 4"/6" tømmer, som anbringes med en afstand af 5 fod fra midte til midte. Overkanten af langsvellerne skal ligge i højde med overkanten af plankedækket på den åbne plankebro. På denne bro spigres skinnerne direkte på plankerne. I vinkelbøjningen på dampskibsmolen skal sporet danne en kurve med 12 fods radius. Hvor sporet danner kurve, skal langsvellerne være af eg.

....

Fortegnelse over materialer .... ved den stenfyldte dæmning:

4. Uddybnings- og opfyldningsarbejde.: Ca. 220 kbkfv. fyld at opgrave i stranden, transportere ca. 300 alen og indfylde i dæmningen.

Fortegnelse over materialer .... ved dampskibsbroen:

2. Jernmaterialer.: 935 løb.fod 60 cm spor med 2 sporskifter.

Sognerådet på Drejø Januar 1905.

....

Vandbygningsdirektoratets arkiv (SA edb-nr. 8004617661)

 

Det fremgår ikke umiddelbart af papirerne, hvem der overtog anlægsentreprisen.

 

Postkort

Postkort

 

 

DREJØ TEGLVÆRK

 

UTM32: N 6093022, E 587379 - Ref.nr. 94.02

 

Drejø Teglværk opførtes 1898-1900 på klinten ved Næbbes odde på vestenden af Drejø. Ejer af Drejø Teglværk var Morten Hansen, som ejede jorden ved Næbbes odde. I forbindelse med anlægget blev anlagt en anlægsbro til losning af byggematerialer og brændsel samt til udskibning af mursten. Maskineriet kom fra et nedlagt teglværk ved Tiselholt på Fyn. Efter kort tid blev Drejø Teglværk overtaget af et A/S, som bestod af lokale beboere. Fra starten havde man en højovn, men nu blev værket udvidet med en ringovn. Da økonomien efter en halv snes år stadig ikke var god, blev værket solgt til to ejere fra Svendborg, sagfører Pedersen og købmand Foldager, men 1917 endte det med, at værket blev solgt til De forenede Teglværker i Stenstrup, som lukkede det og rev bygningerne ned. Der var bane mellem lergraven og værket samt mellem værket og anlægsbroen. Trækkraften var heste og sporvidde ukendt.

 

Vandbygningsdirektoratets arkiv omtaler ikke broen.

 

 

Siden er sidst rettet

27-12-2013

04-01-2014